FAQ

Hvad betyder det at være transkønnet?

Transkønnet er en betegnelse, der bliver brugt, når et menneske ikke identificerer sig med det køn vedkommende er angivet ved fødslen. En transkvinde er altså en person, der er født som mand, men føler sig som kvinde, hvorimod en transmand er en person, der er født kvinde, men føler sig som en mand. Transkønnede bruges dog også til personer, som hverken er mand eller kvinde, vedkommende kunne derimod være nonbinær eller have en helt anden kønsidentitet.

Mit barn/ven/pårørende er sprunget ud som transkønnet, hvad kan jeg gøre for at støtte vedkommende?

For at støtte personen kan du gøre et par ting:

  1. Undgå at bruge deres fødselsnavn, hvis de ønsker

  2. Bruge de rigtige pronominer

  3. Være der for vedkommende, lytte og prøve at forstå

  4. Hjælpe vedkommende med at finde et fællesskab

  5. Vise, at du accepterer vedkommende

Hvordan fungerer navneskift? 

Hvis man skal skifte navn til et kønsneutralt navn, kræver det ikke nogen særlig erklæring, her kan man gå ind på borger.dk og søge om navneændring.

Hvis man derimod skal skifte til traditionelt dreng- eller pigenavn uden at have skiftet CPR-nummer, kræver det dog, at man udfylder en formular fra Familieretshuset, hvor man på tro og lov angiver sin kønsidentitet - samt udfylder ansøgningen om navneændring i fysisk form.

Hvilke former for rådgivning findes der til transkønnede unge?

FSTB - foreningen for støtte for transkønnede børn - De tilbyder rådgivning til børn, unge, pårørende og fagpersoner. Man kan skrive til dem på raadgivning@fstb.dk og ringe til dem på 89 87 44 33 onsdage mellem 19:30-21:30

De henviser derudover til nogle psykologer og sundhedsfaglige på området.

De driver netværksmøder rundt i større byer omkring i landet - du kan læse mere om dette på fællesskaber.


BørneTelefonen kan man skrive til på deres brevkasse, ringe til, chatte med eller skrive til på SMS, hvis man har problemer, det er dog ikke nogle, som er uddannet indenfor området, men de kan være en god hjælp alligevel, samt henvise til andre rådgivere.


Sexlinjen har en brevkasse, som man kan skrive til, de har en del erfaring med unge og kønsidentitet.

Man kan skrive, ringe, chatte med eller booke en samtale hos Lgbt+ Danmark, de har også rådgivning til rådighed.


Der findes også en brochure lavet af Sundhedsstyrelsen, den kan du se her

Hvad er lovgivningen for kønsskifte her i Danmark?

Lige nu er lovgivningen sådan, at transpersoner under 18 år ikke kan modtage kønsbekræftende behandling i andre former end stophormoner, de kan i sjældne tilfælde få juridisk kønsskifte, hvis de har modtaget stophormoner. Transpersoner over 18 år kan dog søge om både juridisk kønsskifte og kønsbekræftende behandling.

Hvis du vil læse mere om lovgivningens og transmiljøets udvikling gennem tiden, kan du finde mere om det på historie.

Hvad betyder transseksuel

Transseksuel er et ord, der blev brugt før i tiden i stedet for transkønnet. Ordet er dog misledende og bruges derfor ikke mere.

Lavet i sammenhæng med projektopgave 9. klasse 2024
Drevet af Webnode Cookies
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang