At være ciskønnet betyder, at man identificerer sig med det køn, som man er født med, man kan sige, at det er det omvendte af at være transkønnet. 

Hormonbehandling er en del af den kønsbekræftende behandling. Hormonbehandling sker i form af hormoner, som transmand vil man modtage testosteron, imens man som transkvinde vil modtage østrogen. Hvis man er non-binær eller andet, kan det være svært at få adgang til hormonbehandling, da man ikke identificerer sig inde for det binære kønsspektre, altså mand eller kvinde. 

At skifte juridisk køn betyder, at man ændrer sit CPR-nummer og kønnet i ens pas. Lige nu kan alle over 18 søge om at få juridisk kønsskifte, imens det kun er i få tilfælde, at man kan få det skiftet, hvis man er under 18 år. 

Kønsbekræftende behandling er den behandling som transkønnede får, når de skifter deres kønsudtryk, dette kan være i form af hormonbehandling eller kønsbekræftende kirurgi. 

Kønsbekræftende kirurgi er den form for kønsbekræftende behandling, der indebærer at få ændret ens kønskarakteristika, det kan være at få fjernet bryster eller at få lavet dem, samt at få ændret på kønsorganerne. 

Kønsdysfori er den ubehagelige følelse, man får, når ens krop, CPR-nummer, fremtræden eller andet ikke stemmer overens med ens kønsidentitet. 

Krydshormoner bruges som en del af hormonbehandlingen, de bruges til at ændre kønsudtryk til det ønsket køn. Transmænd får testosteron, da det er det mandlige hormon, imens transkvinder får østrogen, det kvindelige hormon. 

Nonbinær er en kønsidentitet, der betegner de personer, der hverken føler sig som pige eller dreng, nonbinære personer bruger oftest pronominerne de og dem.

Pronominer er de ord vi bruger til at omtale hinanden, altså: han, hun, de, m.m. Sagt med andre ord er pronominer stedord. 

Stophormoner bruges til at stoppe eller forhindre puberteten. Det gør sådan at biologiske kvinder fx. ikke får bryster og menstruation.